Nøglen til forståelse er..

Nøglen til forståelse af dyr er … Empati

At skabe en tæt relation og føle sig forbundet med et dyr er en fantastisk, magisk og livsbekræftende oplevelse! Men det går ikke altid let, uden frustrationer eller misforståelser. Vi er så vant til at kunne bruge vores fattige sprog til alting. Til at få svar på spørgsmål, afdække behov og løse problemer. Men dyrene er ikke i stand til at svare os på vores menneskeskabte sprog. Til stor frustration for både dyr og ejer. Vi kommer hurtigt til kort, når vores sprog ikke rækker længere. Det kan føles som at stå foran en dør til forståelse, med et stort nøglebundt af værktøjer og redskaber – og alligevel ikke være i besiddelse af den rette nøgle..

Det glemte sprog

Vi mennesker er den eneste art, der har glemt, hvordan vi snakker det universelle sprog. Hvordan vi kan kommunikere med andre arter. Alle andre dyr taler med hinanden på tværs af arter, racer og miljøer. Delfiner der leger med hunde, fugle der leger med katte og grise der leger med heste. Dyr der aldrig har haft mulighed for at møde hinanden i naturen, inden menneskets indblanding. Dyr der har vidt forskelligt kropssprog, afhængig af om de har haler, vinger eller finner. Alligevel er det intet problem, og det synes så let og ligetil, at de forstår hinanden. For de husker alle, hvordan de kan kommunikere med hinanden, på tværs af alle grænser. De besidder den rette nøgle til forståelse.

Nøglen er empati

Da jeg startede min rejse med dyr, lærte jeg hvordan jeg kunne træne dem. Hvordan jeg kunne få dem til at gøre de ting, jeg ønskede mig. Og det fungerede godt – men jeg mærkede altid et lille strejf af noget. Jeg mærkede en lille modstand, en lille uvilje, en lille barriere imellem os, selvom vi var i stand til at lave de flotteste øvelser. Jeg mærkede, at selvom mine dyr nu forstod mig – forstod jeg stadig ikke dem!

Jeg gik på jagt efter sidste brik i puslespillet. Jeg fandt den, da jeg begyndte at studere telepati. Det gik op for mig, at de dyr jeg kommunikerede med, alle bad om én og samme ting. Forståelse. Det de bad om var mere empati fra vores side.

En iver og lyst til at se verden fra dyrenes perspektiv. Et ønske om at forstå hvor de kommer fra, hvad deres fokus i livet er, hvad der er vigtigt for dem og hvordan de ønsker at leve. En villighed til for et øjeblik, at træde ud af den verden vi har skabt omkring mennesker – og træde ind i den verden, dyrene kommer fra. Møde dem på halvvejen.

De fleste mennesker er opdraget til, at leve fra deres hoveder. Vi gør det, som mennesker gør. Vi lever det liv, mennesker nu engang gør. Men hvordan lever dyrene, deres liv?

Hvis du betragter hvordan dit dyr tilbringer sine dage – hvad er så egentlig vigtigt for det?

Vi er alle empatiske væsner

Vi prøver alle, at gøre det, vi tror er bedst for vores dyr. Vi passer dem, plejer dem og aktiverer dem, som vi tror, det er mest rigtigt – eller som vi er opdraget til. Alligevel kontaktes jeg af mange mennesker, der stadig føler, de ikke helt forstår deres dyr. At noget stadig står imellem dem. At de ikke helt er på samme side alligevel.

Og jeg kender det! Da jeg lærte Chanel at kende, var jeg blot 11 år gammel, og vi forstod slet ikke hinanden. Selvom vi prøvede, og der var masser af kærlighed mellem os. Jeg tilbragte hele dage på gården sammen med hende. På at betragte hende, hvad hun lavede i løbet af dagen, hvad hun havde lyst til, hvordan og hvornår hun gjorde tingene. Jeg begyndte så småt at forstå, hvad der var vigtigt for netop hende. Jeg begyndte at forstå hendes motiver og intentioner. Selvom Chanel stadig trak mig af sted for at få græs, eller stak af på ridetur fordi hun ikke kunne lide at være alene, så forstod jeg pludselig hvorfor hun gjorde tingene. En empatisk kanal til forståelse blev åbnet, og det blev lettere at være sammen herefter.

Vi har måske glemt, hvordan vi bruger og forstår det universelle sprog. Men det er aldrig for sent at lære det på ny. Og nøglen til forståelse besidder vi alle sammen: vores empati. Vi besidder alle evnen til at sætte os i andres sted, til at forstå andres følelser. Når vi ser dyr, som væsner med følelser, tanker, lyster og ønsker – akkurat ligesom os selv – forstår vi bedre deres kompleksitet. Vi forstår, at de ligesom os, har forskellige og individuelle behov for at være sociale, aktive eller at udtrykke sig selv. Empati en evne, vi alle besidder, og som vi kan vælge at aktivere i højere grad omkring vores dyr.

Prøv at sætte dig ned, afsæt noget tid, til bare at betragte dine dyr. Hvad de bruger tid på – hvordan går deres dag, hvis de får lov til at bestemme dagsordenen. Hvad er vigtigt for dem? Hvordan kan du inddrage dette i højere grad i jeres dagligdag?

Så simpelt et værktøj, at det tit bliver overset. Vi sætter i stedet vores lid til at andre kan lære os om og fortælle os, hvad vores dyr har brug for. Men jeg oplever, at en af nøglerne til døren for forståelse er, at vi er i stand til at bruge vores egen empati til at se verden fra dyrenes perspektiv.