Dyre telepati
Dyretelepati er en energetisk udveksling mellem menneske og dyr. Det er muligt at kommunikere telepatisk med alle slags dyr.Telepati er en evne, vi alle besidder, men som de fleste har glemt, hvordan de bruger men som vi kan reaktivere og genforbinde os med.
Hvad er dyre telepati?
Mange har oplevet, at kommunikere telepatisk med deres dyr – uden at opdage det. Det kan ske gennem en pludselig tanke eller en mavefornemmelse, som fik dem til at ændre kurs. Alt sammen subtile beskeder fra dyrene, uden vi er klar over det.
Kunsten er ikke så meget at tale med dyr, men derimod at blive i stand til at lytte til vores dyr. At forstå deres særlige personlighed og sjæl – deres perspektiv, ønsker og tanker. Dyretelepati giver os mulighed for at opnå gensidig forbindelse, klarhed og healing. Vi kan alle lære det universelle sprog af telepati, som tillader os at forbinde os med naturen samt dyrene i vores liv.
Hvordan fungerer dyre telepati?
Først skabes en telepatisk og sjælelig forbindelse mellem dyr og menneske. Vores krop og sjæl begynder at modtage de energetiske budskaber som dyret sender til os. Disse informationer kan modtages gennem mange forskellige kanaler. Det kan være tanker i hovedet, pludselige ideer, fornemmelser i kroppen, følelser, billeder I hovedet eller sanseindtryk.
Alting omkring os er opbygget af energi, protoner og elektroner, og alting har sin egen frekvens – altså vibrerer med forskellig fart. Fysiske genstande, som et bord, har en tungere frekvens end f.eks. en tanke. Man kan forestille sig det som at alt fysisk, men også alt det vi ikke kan se som tanker, følelser, minder mm. har en unik stregkode.
Når jeg spørger et dyr, hvordan den har det, og den sender en følelse af tryghed og glæde, kommer min intuition i kontakt med netop de stregkoder, og det oversættes af mit system til eksempelvis ordene glæde og tryghed! Hver følelse, tanke eller fornemmelse har sin egen, unikke energi, som vi kan blive i stand til at modtage, genkende og forstå.
Da telepati er et telepatisk og energetisk fænomen er det ikke begrænset til sted. Tværtimod giver det mulighed for at kommunikere over lange afstande, og er altså ikke begrænset til, at telepatør og dyr skal være til stede sammen. Telepati er heller ikke begrænset til levende dyr, men giver også mulighed for at skabe forbindelse med og afklaring med de af vores dyr, der er gået i forvejen.
Hvad er fordelene ved dyretelepati?
Dyretelepati har mange fordele. Det skaber en unik mulighed for at udveksle visdom, healing og gensidig forståelse mellem dyr og deres mennesker. Vi udsætter og beder vores dyr om meget, der ikke er naturligt for dem, og igennem telepati kan vi tilbyde at lytte til dem og prøve at forstå dem.
Telepati skaber I sandhed forståelse og medfølelse mellem dyr og menneske. Det gør, at vi kan hjælpe vores dyr med at overkomme traumer, sorg og angst. Vi kan skabe de rette rammer for dyrets velbefindende. Vi kan opfylde dyrets behov, og på den vis hjælpe dyret til at slippe problemadfærd. Vi kan modtage vidunderlig livsvisdom fra de væsner, der vandrer på jorden sammen med os. Mennesker og dyr bliver i stand til at skabe og finde en dyb, sjælelig forbindelse med hinanden.